Siden 1976 har omkring 30.000 kaliber 22 skud årligt sat sig i denne jordvold bag 50 meterbanen tilhørende Alslev skytteforening. I dag vejer miljøet meget tungere end bly, og foreningen har investeret i miljøkasser.
På årsbasis skydes det samlet set cirka 30.000 skud af sted mod skiverne på 50-meter banen. Det hagl, der bruges til langt de fleste skydninger, er fremstillet af 100 procent bly og vejer 18 gram pr. styk. En tonstung, lovlig forurening.
– Bly er et giftstof, der ophober sig i kroppen. Langt de fleste af vore medlemmer er børn, og selvom der endnu ikke er nogen lovmæssige krav, så har vi valgt at investere i at få et mere miljøvenligt skydeanlæg såvel udendørs som indendørs, siger Ejlif Bovbjerg Christensen.
Foreningen har indkøbt miljøkasser, der er sat op bag alle baner såvel udendørs som indendørs. Blyet opsamles i disse kasser, og fordi det er 100 procent rent, kan det sælges videre og genanvendes.
– Jordvolden ved udendørsbanerne skal man ikke røre ved, den blev opført i 1976. Når kaliber 22 skuddet passerer skydeskiven, lander blydelen direkte i jordvolden. Men ikke længere. Nu skal man godt nok være særdeles uheldig, hvis man kommer til at skyde ved siden af miljøkassen. I 2017 var det kun sket én gang, en patron ud af 30.000 skud røg ind i jorden. Det var på bane tre, husker Ejlif med et stort smil.
Og der er god grund til at glædes, for han er formand for én af Danmarks måske mest miljøvenlige skytteforeninger.
Nedenfor kan i se nogen billeder fra 50m bane med nye miljøvenlige skydekasser